OPGAVE POLITIGÅRDEN KØBENHAVN

Kunstopgaven omfatter følgende elementer: 

Design et terazzo gulv · Farvesætning af rummets vægge · Farvevalg af hynder i  nichebænken · Akustikdæmpning i form af håndvævet vægtæppe 

Og ikke mindst : 

AT VÆRE TRO MOD POLITIGÅRDEN S ARKITEKTUR  I EN AFBALANCERET UDTRYK MED ET NUTIDIGT FORM OG FARVESPROG OG RESPEKT FOR DEN SAMLEDE ÆSTETISKE HELHED SOM FINDES I POLITIGÅRDEN. 

Dette rum skal modtage besøgende der har et møde med politiet, eller skal hente deres tyvekoster, som politiet opbevarer. Dette rum er 5 x 5 meter og meget højloftet. Det er et meget lille rum og alligevel et meget stort rum. Og det har en relation til de eksisterende rum på politigården. Også et temmelig mørkt rum, som resten af huset, og det er en vigtig ide at jeg viser her at jeg understreger det høje mystiske mørke og med det lysende ultramarinblå loft der på en måde illustrerer ovenlyset . 

På mit besøg i politigården, som har været en stor oplevelse fordi der er mange forskellige rum og trapper, smukke ovenlys og rotunder, hvide marmor stuk lofter og farver i den klassiske farvescala, alt i alt meget magiske og mystiske rum at opholde sig i. 

Jeg er bevidst om at besøgende ikke får oplevet at være i de forskellige rum på politigården, med mindre de er arresteret eller er på rundvisning. Men alligevel vælger jeg at gøre det offentlige modtagelsesrum til et mystiks/magisk rum, ved at vælge en klassisk mørk farve, nemlig Dodenkop på væggene og et lysnede ultramarinblåt loft, og i siddenichen en lysere farve dodenkop med pompianske røde læderhynder, det hele i dialog med resten af farvesætningen på politigården. Og på den væg hvor  der skal være en lyddæmpende udsmykning vælger jeg et Hvidt Håndvævet væg tæppe udført i grove papir-­‐ og guld garner. Det hvide vægtæppe har en relation til de mange hvide marmor stuklofter, der er så mange af i politigården. 

På Gulvet er et terazzo gulv , hvidt terazzo gulv med store hvide og sorte skærver og med en sort / hvid mosaik kant der følger rummets vægge.  Og igen terazzo gulvet i releation til  de mange eksisterende  i huset. Jeg har forsøgt at udføre et helt roligt rum. Og fornyelsen er de malede vægge med det blå loft og det hvide håndvævede  vægtæppe, der endvidere spejler sig i det lyse terazzogulv. Og endlig indgangspartiet der fører fra gaden udenfor og ind i modtagelsesrummet udført i  sandslebet glas sat ind i en stor skydedør,  hvor glassets mønster er et vandret og lodret mønster og ved at blive skubbet til siden danner skydedøren et tremmemønster som er kararkteristisk for alle de udvendige vinduer på politigårdens facade. 

Jeg føler at jeg har udført i sin helhed et stramt roligt varmt rum at opholde sig i med opevelser både for personalet og de besøgende. 

Foto: Torben Eskerod

FORSLAG TIL ALTERUDSMYKNING SKAGEN KIRKE, IKKE UDFØRT

ALTERUDSMYKNING PÅ EKSISTERENDE ALTER I SKAGEN KIRKE
To skitseforslag i guld til alterudsmykningen med alterbryn

1: Håndvævet tekstil udført i træfibergarn og forgyldt med 23 karat guld.
Desuden et alterbryn udført i hvid stuk, som giver associationer til en kniplingsbort.
2: Digitalt tryk på en plade af slagmetal (forgyldt) og desuden et alterbryn,
der er udført i stuk og forgyldt med 23 karat guld.

Mine tanker er, at et alterbord i guld vil kunne tilføre kirkens arkitektur en ekstra dimension
og sammenhæng med det øvrige guld, så det vil træde mere frem og blive synligt og sanseligt.
I sammenhæng med præstens tale og kirkerummet vil et guldalter kunne give de besøgende og
kirkegængerne en oplevelse af, at der er noget, der er større end én selv.

Guld er Guddommeligt
Guld er Helligdom
Guld er Rigdom
Guld er Solen
Guld er Lyset

Navneklud  "KLUDEN"måler 100cm. x 100cm. udført i Mexico, Oaxaca, på værkstedet Tapete de Felt, las artes des Augustin. Kluden er produceret i uld med teknik i nålefilt og filtet på inddustrielt fremstillet hvidt uldfilt.

Navne klude er en fællesbetegnelse på de  dekorative broderede stykker, som unge piger udførte i 16-1800 tallet som et led i deres uddannelse til at blive voksne gifte kvinder. Korssting er gennemgående  i hele perioden, men ellers afprøvedes forskellige broderitekniker.

"Kluden" som her er udført i nålefilt-teknik, har nu fået et nutidigt udtryk 2015. 

Design: Niels Gammelgaard og Puk Lippmann 

Tekstil: parpirgarn, guld vævet på hør. Konstruktion: rustfrit stål.
Det håndvævede tekstil føjer med de forskellige garnkvaliteter og væveteknik dybde, tekstur og stoflighed i det funktionelle møbel.

Producent: JM Rør A/S 

For alle 4 messehageler har jeg valgt en klassisk form. Endvidere vil jeg udføre dem i høj kunstnerisk kvalitet – ved valg af farver – materiale, det vævede, de trykte motiver som også bliver til et broderi. Fælles for alle 4 messehageler er et vævet tekstil, som jeg kalder ”understoffet”. Det er et geometrisk mønster, som har dele fra ornamentikken i kirken, – fra bænke, relieffer og kalkmalerier. Det mønster er både et kors – en blomst og ringen omkring er evigheden. På ”understoffet” er der trykt et symbol, og på dette et broderi som kaldes Shatter broderi ( maler med nål og tråd). Derved kommer lag på lag virkning, som vil give hagelerne visuelt dybde og poesi. Med dette som udgangspunkt ser jeg et klart billede af messehaglerne i harmoni med Carl-Henning Pedersens monumentale udsmykning af korrundingen.

Messehagelerne er broderet af Brodeuse Berthe Bramsen og udført på Statens Værksteder for Kunst, Gl. Dok Pakhus, og Brodeuse Lizzi Damgaard i Kirkelig Kunst, København. Tekstilet er damask vævet hos Georg Jensen, Kolding. Grafiker Ole Bremer, København. Messehagelerne er udstillet i Ribe Domkirke.

Grøn
Grøn er håbets og vækstens farve og bruges i helligtrekongers-tiden og trinitatis-tiden – hvor evangelieteksterne handler om troens hverdag med tekster, der fører een gennem kristendommens vækst i troen. Jeg har valgt en erantis, den lille forårsbebuder der vokser sig frem gennem is og sne, som broderet symbol, udsprunget fra Brorsons salme:

”Her vil ties, her vil bies,
her vil bies, oh svage Sind.
Vist skal du hente, kun ved at vente.
Kun ved at vente, vor sommer ind
Her vil ties, her vil bies.”
 

Brorson var præst i Ribe Domkirke.

”For alle 4 messehageler har jeg valgt en klassisk form. Endvidere vil jeg udføre dem i høj kunstnerisk kvalitet – ved valg af farver – materiale, det vævede, de trykte motiver som også bliver til et broderi. Fælles for alle 4 messehageler er et vævet tekstil, som jeg kalder ”understoffet”. Det er et geometrisk 
mønster, som har dele fra ornamentikken i kirken, – fra bænke, relieffer og kalkmalerier. Det mønster er både et kors – en blomst og ringen omkring er evigheden. På ”understoffet” er der trykt et symbol, og på dette et broderi som kaldes Shatter broderi ( maler med nål og tråd). Derved kommer lag på lag virkning, som vil give hagelerne visuelt dybde og poesi. Med dette som udgangspunkt ser jeg et klart billede af messehaglerne i harmoni med Carl-Henning Pedersens monumentale udsmykning af korrundingen.

Messehagelerne er broderet af Brodeuse Berthe Bramsen og udført på Statens Værksteder for Kunst, Gl. Dok Pakhus, og Brodeuse Lizzi Damgaard i Kirkelig Kunst, København. Tekstilet er damask vævet hos Georg Jensen, Kolding. Grafiker Ole Bremer, København. Messehagelerne er udstillet i Ribe Domkirke.

RØD
Den røde farve er både åndens, ildens og blodets farve og bruges til pinse og 2. Juledag. Jeg har valgt rosen som symbol på Jesus. Igen udsprunget fra Brorsons salme:

”Den yndigste rose er funden
blandt stiveste torne oprunden
vor Jesus den dejligste pode
blandt syndige mennesker boede.

Broson var præst i Ribe

For alle 4 messehageler har jeg valgt en klassisk form. Endvidere vil jeg udføre dem i høj kunstnerisk kvalitet – ved valg af farver – materiale, det vævede, de trykte motiver som også bliver til et broderi. Fælles for alle 4 messehageler er et vævet tekstil, som jeg kalder ”understoffet”. Det er et geometrisk 
mønster, som har dele fra ornamentikken i kirken, – fra bænke, relieffer og kalkmalerier. Det mønster er både et kors – en blomst og ringen omkring er evigheden. På ”understoffet” er der trykt et symbol, og på dette et broderi som kaldes Shatter broderi ( maler med nål og tråd). Derved kommer lag på lag 
virkning, som vil give hagelerne visuelt dybde og poesi. Med dette som udgangspunkt ser jeg et klart billede af messehaglerne i harmoni med Carl-Henning Pedersens monumentale udsmykning af korrundingen. 

Messehagelerne er broderet af Brodeuse Berthe Bramsen og udført på Statens Værksteder for Kunst, Gl. Dok Pakhus, og Brodeuse Lizzi Damgaard i Kirkelig Kunst, København. Tekstilet er damask vævet hos Georg Jensen, Kolding. Grafiker Ole Bremer, København. Messehagelerne er udstillet i Ribe Domkirke.

VIOLET
Violet udtrykker bod og anger og bruges i fastetiden og i adventstiden som forberedelse til Påske og Jul. 
Jeg har valgt granatæblet som symbol. Dette æble kan f.eks synbolisere Jesus og martyrenes blod. Og det kan være symbol på Guds rige velsignelse. Et fl ækket granatæble, hvor kernerne viser udødelighed.

For alle 4 messehageler har jeg valgt en klassisk form. Endvidere vil jeg udføre dem i høj kunstnerisk kvalitet – ved valg af farver – materiale, det vævede, de trykte motiver som også bliver til et broderi. Fælles for alle 4 messehageler er et vævet tekstil, som jeg kalder ”understoffet”. Det er et geometrisk mønster, som har dele fra ornamentikken i kirken, – fra bænke, relieffer og kalkmalerier. Det mønster er både et kors – en blomst og ringen omkring er evigheden. På ”understoffet” er der trykt et symbol, og på dette et broderi som kaldes Shatter broderi ( maler med nål og tråd). Derved kommer lag på lag virkning, som vil give hagelerne visuelt dybde og poesi. Med dette som udgangspunkt ser jeg et klart billede af messehaglerne i harmoni med Carl-Henning Pedersens monumentale udsmykning af korrundingen. 

Messehagelerne er broderet af Brodeuse Berthe Bramsen og udført på Statens Værksteder for Kunst, Gl. Dok Pakhus, og Brodeuse Lizzi Damgaard i Kirkelig Kunst, København. Tekstilet er damask vævet hos Georg Jensen, Kolding. Grafiker Ole Bremer, København. Messehagelerne er udstillet i Ribe Domkirke.

Fotograf Fo2image, Ribe

HVID/GULD
Oprindeligt var Kirkens farve kun hvid/guld, som var knyttet til dåbshandlingen og påskens fest. Den er stadig udtryk for fest og højtid, og bruges derfor f.eks juledag og påskedag. Farven symbolisere, renhed, hellighed og uskyld. Jeg har valgt at genbruge det meget smukke og helt unikke 
Guldbroderi, der forstiller Jomfru Maria og Jesusbarnet.

Dette broderi er på Ribe Domkirkes nuværende gule messehagel. Broderiet er et mandelformet billede af jomfru Maria og jeg vil tilføre det en ring af solgissel, kærligheds stråler fra Maria. Broderiet og den solgissel vil blive påsyet og broderet på.
 

”Dialog med Bindesbøll” Tekstilets farve, flader og stofligheds betydning for arkitekturen i salen på Thorvaldsens Museum. Tæpperne går ind og ændrer på rummets arkitektur og er i dialog med det stærkt mønstrede mosaik gulv. Fem Håndvævede tæpper i papir vævet på hør i størrelsen 2.50m x 2.50m. Assistenter: Lis Bech, Gitte-Annette. Udført på Statens Værksteder for Kunst og Håndværk 1995.